rotteRotter – kan medføre ødelæggelser og forstyrrelser på gårde, sommerhuse såvel som udsatte byhuse.

De kan hurtigt ødelægge møbler, samt gnave sig igennem kabler og ledninger ifb. med elektriske installationer.

Ligeledes kan de også medvirke til svækkelse  af bygnings strukturer, ved at undergrave støtte elementer i ældre bygninger. Rotterne kan nemt yngle i alle hjørner af huse og derved ret hurtigt øge deres antal.

En anden væsentlig ulempe er de sygdomme rotter ofte kan medføre. Dette sker oftest i forbindelse med indtagelse af fødevarer kontamineret med ekskrementer. Ligeledes ser man også bakterier fra rotter overført til eks. Svinebesætninger, og derfra overført til mennesker.
Her er nogle af de mest gængse bakterier og sygedomme forbundet med rotte angreb, typisk overført fra fødevarer, kæledyr med videre.

Sygdomme forbundet med rotter

- Borreliose
- Bændelorm
- Campylobacteriose
- Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE)
- Hantavirus
- Leptospirer – Udskilles ra rottens urin og kan føre til Weils syge.
- Listeriose
- Pestbakterier (dog ikke fundet i Europa igennem nyere tid), spredes til mennesker via rottelopper.
- Rotte-plettyfus. Smitter gennem lus og lopper.
- Rottebidsfeber. Streptobaciller og spiriller fra rottens spyt kan fremkalde rottebidsfeber.
- Salmonellabakterier
- Toxoplasmose
- Yersiniose

Der findes flere forskellige metoder til at dræbe rotter. Den mest gængse metode af rottebekæmpelse omfatter blandt andet anvendelsen af forskellige Antikoagulanter som rottegift. Antikoagulanter er midler som hæmmer blodets størkningsevne, dvs. rotter eller mus der indtager tilstrækkelig høj dosis, vil dø som følge af indre blødninger. På nuværende tidspunkt findes i der i Danmark 6 godkendte antikoagulanter til bekæmpelse af rotter. Coumatetrlyl, Bromadiolon, Difenacoum, Brodifacoum, Flocoumafen og Difethialon.

Nedenstående information, samt tabel er et uddrag lånt af Naturstyrelsen.
Tabellen viser de 6 godkendte gifte, samt stoffernes giftighed for henholdsvis rotter og mus er angivet som LD50 dosis. I tabellens 3. talkolonne fremgår den mest almindelige koncentration af færdige-gifte til rottebekæmpelse. De 2 sidste kolonner angiver den mængde en gennemsnitlig rotte (250 g) og mus (20 g) skal spise af det færdige giftpræparat.
rottegifte

Vi gør dog opmærksom på at det siden maj 2010, ikke længere er tilladt for privat personer uden autorisation,  at besidde eller anvende rottegift i Danmark.

Det eneste tilfælde hvorpå rottegift må anvendes på private ejendomme, er i forbindelse med rottebekæmpelse udlagt af kommunens rottebekæmper, eller hvis den i forbindelse med forebyggelse er udlagt af en autoriseret skadedyrsbekæmper.

Rottegiften skal i begge tilfælde skal være placeret forsvarligt, så den på ingen måde kan udgøre risiko for mennesker eller andre dyr. Der skal ligeledes være opmærksomhed på eventuel risiko for resistens udvikling i blandt rotter og mus i pågældende område.

Hvis du konstaterer eller har mistanke om, at der er rotter på din bopæl, skal du hurtigst muligt henvende dig til din lokale kommune.
Rottebekæmpelse betales desuden via ejendomsskatten.

Ønsker du selv at udføre mus/rottebekæmpelse på din ejendom, anbefaler vi dig at kigge nærmere på vores afsnit mekanisk bekæmpelse nedefor.

Find yderlige informative oplysninger i vores andre afsnit her under:

GD Star Rating
loading...
GD Star Rating
loading...
Rottegift , 4.1 out of 5 based on 9 ratings

Anders september 22, 2012 kl. 13:03

God information, tak for det

Svar

Skriv en kommentar


fem × = 15